Hvordan bliver man voksen?

Jeg kan jo godt… eller hvad? Det er ligesom det samme. År efter år. Det at det ikke lykkes. At holde sammen på det hele… at have styr på livet.

Håbet forsvinder, forventninger formindskes, og lysten til bare at ligge stille i fred, med hovedet på en pude i en seng i et rum med behagelig temperatur vokser.

Bare de andre er glade og formår at opleve og leve, er jeg tilfreds.

Om 2 timer begynder en 2 måneder lang sommerferie. Som jeg slet ikke er forberedt på, ingen ferie planlagt, ingen billetter bestilt til Danmark… de er så dyre pågrund af krigen, da ikke særlig mange flyselskaber flyver hertil mere. Men Sol skal afsted på højskole til august. Det lykkedes dog.

Please share